
Vaginal atrofi – hvad er det, og hvordan behandles det?
Mange kvinder er forberedt på hedeture og nattesved, når de går i overgangsalderen. Men de er derimod ikke klar over, at symptomer som vaginal tørhed, kløe, svie og smerter ved samleje er de mest hyppige gener i forbindelse med vaginal atrofi, som følge af overgangsalderen2.
Tørhed i skeden kan vare ved resten af livet i modsætning til f.eks. hedeture og humørsvingninger, der forsvinder igen, når overgangsalderen er overstået.
Vaginal atrofi
Vaginal atrofi er udtynding af vaginalslimhinden4 og er en tilstand, som opstår hos næsten hver anden kvinde i overgangsalderen17.
Østrogen sørger for god blodcirkulation i slimhinderne, så de er tykke, fugtige og dermed modstandsdygtige overfor infektioner. Når østrogenmængden falder, bliver slimhinderne tyndere og mere skrøbelige, ligesom pH-værdien ændres. Vaginal atrofi er den medicinske betegnelse for udtynding af skedevæggen og medfølgende tørhed i skeden2.
Vaginal atrofi har ofte en betydelig indvirkning på tilværelsen5, og undlader man at gøre noget, kan der være øget tendens til urinvejsproblemer herunder infektioner og inkontinens4.
Undersøgelser viser, at kun halvdelen af alle kvinder i overgangsalderen føler det naturligt at drøfte vaginal atrofi med deres egen læge. Hertil kommer at halvdelen af kvinderne fortæller, at deres læge ikke spørger ind til de gener, der kommer i forbindelse med vaginal atrofi5.
Hyppige symptomer på vaginal atrofi er:17
Vaginal tørhed
Kløe
Svie
Smerter ved samleje
Behandling af vaginal atrofi
Der er forskellige behandlingsmetoder mod vaginal atrofi. Læs om mulighederne her.
Knoglevævstab
Fra man er i midten af 30’erne taber kroppen langsomt knoglevæv. I de første 10 år efter overgangsalderen er indtrådt, taber kvinder således omkring 10-15 % af deres knoglemasse1 – og det øger risikoen for knogleskørhed1. Motion, varieret kost, lavt indtag af alkohol og en røgfri livsstil er nogle af ting, man selv kan gøre for at forebygge knogleskørhed18. Nogle har dog brug for medicinsk forebyggelse af knogleskørhed. I så fald bør man rådføre sig med sin læge.
Lider du af vaginal atrofi?
Kan du svare JA til følgende spørgsmål, så tal med din læge:
Er der gået et år siden din sidste menstruation?
Oplever du jævnligt vaginal tørhed?
Har du smerter ved samleje?
Oplever du andre former for irritation, f.eks. kløe eller svie?
Hvad er vaginal atrofi?
Bliv klogere på symptomerne i videoen.
Vaginal atrofi kan behandles
Find ud af hvordan i denne video.