Få en god overgangsalder som kvinde

Velkommen til godovergangsalder.dk, som er en side, hvor du får masser af informationer om at leve godt i overgangsalderen. Du kan ligeledes læse om, hvilke symptomer og gener du skal kigge efter, og hvordan de kan mindskes eller behandles.

Overgangsalderen, der også bliver kaldt for klimakteriet, er en betegnelse for perioden omkring kvindens sidste menstruationsblødning (også kaldet menopausen)1.

Der er mange teorier om – men ingen entydige svar på – hvorfor kvinder mister fertiliteten og kommer i overgangsalderen. Hvordan det sker, er der til gengæld flere underbyggede svar på.

De fleste kvinder kommer i overgangsalderen, når de er 45-55 år, og det skyldes primært, at kroppen producerer mindre østrogen21.

Kvinder, der får fjernet begge æggestokke før overgangsalderen, kommer automatisk i overgangsalderen21., idet æggestokkene styrer produktionen af østrogen og progesteron (sidstnævnte produceres dog også i mindre udstrækning i binyrerne19.).

Overgangsalderen er for mange kvinder en proces, der kan strække sig over flere år. I tiden op til at menstruationsblødningen standser, vil de fleste kvinder opleve tegn, der indikerer, at overgangsalderen nærmer sig1.

Disse tegn og symptomer kan være uregelmæssige blødninger og andre blødningsforstyrrelser, hedeture og øget svedproduktion eller forandringer i kroppens slimhinder, som blandt andet viser sig som tørhed i skeden1.

Hvor mange gener man oplever i forbindelse med overgangsalderen, varierer meget fra kvinde til kvinde, men de fleste vil opleve en eller flere symptomer, som kan betyde ubehag i dagligdagen. For de kvinder, som er mest generede af overgangen, kan det desuden være nødvendigt med hormonbehandling for at lindre ubehaget1.

De gener som overgangsalderen medfører, kan i mange sammenhænge mindskes. Således er symptombehandling med hormoner en gavnlig mulighed for nogle4.

Der kan dog også knytte sig ulemper og sundhedsmæssige risici til disse behandlinger, så behovet og muligheden for behandlingen er individuel og tages i samråd med egen læge22.

Der knytter sig en række øgede risici til overgangsalderen, som kædes sammen med kroppens mindskede hormonproduktion1.

Svækkede knogler
Kvinder såvel som mænd begynder langsomt at tabe knoglevæv, når de kommer i 30’erne. Den mindskede produktion af østrogen, som er en følge af overgangsalderen, betyder at processen med knogletab for kvinder, tager til. Den mindre knoglemasse betyder samtidig, at risikoen for knoglebrud øges1.

Hjertekarsygdomme
Overgangsalderens indtræden er lig med en stigende risiko for hjertekarsygdomme, såsom blodpropper, åreforkalkning og forhøjet blodtryk.

Igen er det den sænkede produktion af østrogen, som er den primære årsag. Kønshormonet menes at have en beskyttende indvirkning på blodkar og bl.a. at modvirke åreforkalkning. I praksis betyder det, at risici for hjertekarsygdomme langsomt indhenter mændene. Når kvinder og mænd når til pensionsalderen, er risiciene for hjertekarsygdomme derfor ens1.

FAQ
Referencer

Hvornår rammer overgangsalderen for kvinder?

De fleste kvinder kommer i overgangsalderen, når de er 45-55 år. Men som det er med al statistik, så befinder nogle sig i det ene eller andet yderpunkt. Den gennemsnitlige alder for hvornår danske kvinder kommer i overgangsalderen, er 52 år1.

Usikkerheden ligger blandt andet i, at det kan være svært at sætte et præcist sluttidspunkt for menstruationen, eftersom uregelmæssig menstruation kan give blødninger med mange måneders mellemrum. Man har derfor vedtaget, at der skal gå cirka et år, før man med sikkerhed kan konkludere, at menopausen (den sidste blødning) har fundet sted21.

For kvinder som har fået fjernet begge æggestokke før overgangsalderen, indtræffer overgangsalderen og dermed dens følgevirkninger, efter indgrebet er foretaget21.

Tidlig overgangsalder – søg læge
De fleste oplever at ramme overgangsalderen efter deres 45. fødselsdag, men der er ingen regler uden undtagelser. Kvinder kan sagtens komme i overgangsalderen langt tidligere, hvis æggene i æggestokkene løber tør (follikelreserven)21. 5 % af danske kvinder kommer i overgangsalderen, inden de er blevet 45 år, og 2 % kommer i overgangsalderen, før de er blevet 40 år21.

Hvornår overgangsalderen indtræffer afgøres blandt andet af arv, og hvor stor ens ovariereserve er. Ydre faktorer som rygning men også lægelige indgreb som kemoterapi og stråling har en betydning for, hvornår en kvinde kommer i overgangsalderen21.

Overgangsalder strækker sig ofte over flere år
Hvornår overgangsalderen starter varierer fra kvinde til kvinde.

Perioden med begyndende overgangsalder kaldes klimakteriet, mens den sidste blødning som markerer overgangen, kaldes menopausen.

De fleste kvinder oplever mere eller mindre tydelige tegn og symptomer på, at overgangsalderen er et nært forestående i flere år, før menopausen indtræffer21.

Disse tegn og symptomer kan være alt fra uregelmæssige menstruationer, både når det gælder intervaller og styrke, hedeture, humørsvingninger og forandringer i kroppens slimhinder22.

Nogle få kvinder har dog få eller ingen gener i forbindelse med overgangsalderen, og de oplever blot, at blødningen gradvist eller pludseligt standser1.

Midlertidige gener
Referencer

Hvad sker der egentlig med kroppen i overgangsalderen? Det får du svar på i denne video.

Se video

Hvordan føles det at være i overgangsalderen? Fortalt af Kirsten Retsby, 57 år.

Se video

Kost, søvn og motion i overgangsalderen – få en god hverdag

Motion
Regelmæssig motion hjælper til at træne kroppen i at skille sig af med overskydende varme8, ligesom motion har en positiv effekt på hormonbalancen9. Derudover styrker fysisk aktivitet humøret9 og en stærk krop styrker led, sener og knogler – og forebygger derved knogleskørhed10. Vær derfor fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen – enten ved styrketræning eller ved træning, der styrker din udholdenhed (længere tids træning ved lavere intensitet, fx langsomt løb, svømning eller cykling)10. Øvelser, der styrker balancen kan desuden hjælpe ved at reducere risikoen for fald og dermed brud på knogler10. Sørg også gerne for at integrere aktivitet i din dagligdag – tag trappen i stedet for elevatoren, stå af bussen et stop for tidligt og gå, bevæg dig løbende gennem hele dagen.

Kost
Følg kostrådene, og spis sundt, groft og varieret11. Vær opmærksom på, at nogle fødevarer kan være gode at undgå eller ekstra gavnlige for at forebygge hedeture eller knogletab. Fødevarer med sunde fedtsyrer, fx fede fisk, nødder, planteolie, fiskeolie og avocado har en sund indvirkning på bl.a. kredsløb, led og hjerne12. D-vitamin og calcium styrker knoglerne og findes bl.a. i magre mejeriprodukter, nødder, lys fisk og bælgfrugter13. Sojaprodukter og bælgfrugter indeholder plante-østrogen, og nogle oplever, at disse kan lindre hedeture14. Nogle kvinder oplever, at visse fødevarer/drikkevarer udløser hedeture, fx stærkt krydret mad eller kaffe, men dette er meget individuelt15.

Søvn
Hormonforandringer og hedeture i forbindelse med overgangsalderen kan hos nogle kvinder give søvnproblemer i form af fx urolig søvn, hyppige opvågninger og problemer med at falde i søvn1.

Problemer med at falde i søvn kan afhjælpes ved fx:

  • At gøre op med evt. bekymringer, søg evt. professionel hjælp16

  • Prøv evt. afspænding eller åndedrætsøvelser før sengetid16

  • Dyrk hård motion tidligt eller midt på dagen. Undgå motion lige før sengetid16

Problemer med at falde i søvn kan afhjælpes ved fx:

  • Hormonbehandling ved mange natlige hedeture3

  • Regelmæssig motion – men ikke for tæt på sengetid16

  • Undgå kaffe, the, cola, alkohol og cigaretter lige før sengetid – og evt. andre fødevarer, som du har erfaring med giver dig hedeture/kvikker dig op15

Eksperternes råd
Referencer

Manglende sexlyst i overgangsalderen? Se mere i denne video.

Se video

Symptomer og gener i overgangsalderen – hvad kan du være plaget af?

Kend symptomerne og generne i overgangsalderen
Hedeture, ændringer i blødningsmønstret og humørsvingninger er nogle af de normale tegn på overgangsalder1.

Heldigvis er mange gener ved overgangsalder normalt forbigående for de fleste kvinder. Hvor længe denne forbigående periode strækker sig over, varierer fra kvinde til kvinde. Det er således ikke unormalt, at nogle kvinder oplever de midlertidige gener gennem flere år, inden de aftager og forsvinder1.

Din læge kan hjælpe dig med at lindre mange af generne, hvis du er meget plaget af de midlertidige gener ved overgangsalderen.

Blødningsforstyrrelser – kan begynde tidligt
Uregelmæssige menstruationer er en de mest normale gener ved overgangsalderen. For nogle kvinder bliver menstruationerne kraftigere, og hos andre bliver de sjældnere og mere uregelmæssige.

De ændrede menstruationsmønstre og blødningsforstyrrelser begynder typisk i 40’erne, hvor blødningerne kan veksle i antal og intensitet frem mod det endelige ophør af menstruation (menopausen), inden de til sidst helt forsvinder1.

Hedeture – kroppens indre termostat bliver følsom
En af de gener som de fleste forbinder med overgangsalder, er hedeture. Æggestokkene producerer mindre østrogen, når kvinder rammer overgangsalderen, og det er den faldende mængde af kønshormonet i kroppen, der er årsag til, at mange kvinder oplever hedeture i overgangsalderen1.

I takt med at østrogenniveauet falder, bliver kroppen mere følsom overfor temperatursvingninger, og selv ved små temperatursvingninger vil kroppen forsøge at komme af med varmen. Nogle oplever få hedeture, mens andre oplever dem i sværere grad – det vil sige mange gange dagligt og i mange år1.

Før menopausen er hedeture mest udbredt i forbindelse med menstruationen, mens det efter menopausen er mere udflydende, hvornår hedeturene indtræffer. Typisk vil hedeturene være til stede i nogle år, inden de gradvist aftager1.

Hedeture opstår oftest om natten og kan medføre urolig eller manglende søvn. Et godt råd er derfor at lufte godt ud i soveværelset og i øvrigt holde det køligt1.

Humørsvingninger og tristhed
Det faldende hormonniveau kan således også medføre tristhed, angst eller humørsvingninger. Igen er årsagen særligt koblet til østrogenmængden, der langsomt sænkes21.

For kvinder som er kommet meget pludseligt i overgangsalderen, fx som følge af fjernelse af begge æggestokke, vil det som oftest være nødvendigt at behandle med hormontilskud20.

Tal med din læge
Referencer

Hedeture og dårlig søvn i overgangsalderen? Se mere i denne video.

Se video

Vaginal atrofi – hvad er det, og hvordan behandles det?

Mange kvinder er forberedt på hedeture og nattesved, når de går i overgangsalderen. Men de er derimod ikke klar over, at symptomer som vaginal tørhed, kløe, svie og smerter ved samleje er de mest hyppige gener i forbindelse med vaginal atrofi, som følge af overgangsalderen2.

Tørhed i skeden kan vare ved resten af livet i modsætning til f.eks. hedeture og humørsvingninger, der forsvinder igen, når overgangsalderen er overstået.

Vaginal atrofi
Vaginal atrofi er udtynding af vaginalslimhinden4 og er en tilstand, som opstår hos næsten hver anden kvinde i overgangsalderen17.

Østrogen sørger for god blodcirkulation i slimhinderne, så de er tykke, fugtige og dermed modstandsdygtige overfor infektioner. Når østrogenmængden falder, bliver slimhinderne tyndere og mere skrøbelige, ligesom pH-værdien ændres. Vaginal atrofi er den medicinske betegnelse for udtynding af skedevæggen og medfølgende tørhed i skeden2.

Vaginal atrofi har ofte en betydelig indvirkning på tilværelsen5, og undlader man at gøre noget, kan der være øget tendens til urinvejsproblemer herunder infektioner og inkontinens4.

Undersøgelser viser, at kun halvdelen af alle kvinder i overgangsalderen føler det naturligt at drøfte vaginal atrofi med deres egen læge. Hertil kommer at halvdelen af kvinderne fortæller, at deres læge ikke spørger ind til de gener, der kommer i forbindelse med vaginal atrofi5.

Hyppige symptomer på vaginal atrofi er:17

  • Vaginal tørhed

  • Kløe

  • Svie

  • Smerter ved samleje

Behandling af vaginal atrofi
Der er forskellige behandlingsmetoder mod vaginal atrofi. Læs om mulighederne her.

Lider du af vaginal atrofi?
Kan du svare JA til følgende spørgsmål, så tal med din læge:

  • Er der gået et år siden din sidste menstruation?

  • Oplever du jævnligt vaginal tørhed?

  • Har du smerter ved samleje?

  • Oplever du andre former for irritation, f.eks. kløe eller svie?

Knoglevævstab
Fra man er i midten af 30’erne taber kroppen langsomt knoglevæv. I de første 10 år efter overgangsalderen er indtrådt, taber kvinder således omkring 10-15 % af deres knoglemasse1 – og det øger risikoen for knogleskørhed1. Motion, varieret kost, lavt indtag af alkohol og en røgfri livsstil er nogle af ting, man selv kan gøre for at forebygge knogleskørhed18. Nogle har dog brug for medicinsk forebyggelse af knogleskørhed. I så fald bør man rådføre sig med sin læge.

Behandlingsmuligheder
Referencer

Bliv klogere på vaginal atrofi i denne video.                                                 

Se video

Tal med din læge

Nogle kvinder føler det akavet og tøver med at søge læge, når de oplever gener i underlivet5, men denne aldersbetingede ændring er helt naturlig og kan behandles. Tal med din læge om det.

Næsten 50% af alle kvinder har problemer, men kun 25% søger hjælp hos deres læge5. Hvis din læge ikke spørger ind til problemer med overgangsalder, så bring det selv op. Forbered dig på samtalen med lægen ved at skrive en liste med de gener og symptomer, du oplever.

Huskeliste til lægebesøg

  • Hvilke forandringer mærker du?

  • Hvor længe har det varet?

  • Hvordan påvirker symptomerne dig?

  • Har du symptomer i forbindelse med samleje?

  • Har du forsøgt med behandling?

  • Har du stadig menstruation?

  • Har du fået fjernet æggestokkene?

  • Har du fået behandling mod kræft?

  • Hvilke typer medicin og kosttilskud/vitaminer tager du?

  • Bruger du parfumerede sæber og skumbad?

  • Bruger du intimhygiejneprodukter?

Om at tale med lægen om overgangsalderen. Se med i denne video fortalt af Kirsten Retsby, 57 år.

Se video

Behandlinger i overgangsalderen inkl. hormonbehandling

Her får du en kort gennemgang af de hyppigste behandlinger, som du kan benytte dig af, hvis du oplever gener i underlivet som følge af overgangsalderen. Der er mange muligheder med fordele og ulemper – vi anbefaler, at du taler med din læge, så I kan finde den behandling, der passer bedst til netop dig3.

Med den rette vejledning og behandling gendannes slimhinden, pH-værdien normaliseres, og symptomer som kløe, svie og smerte aftager. Det betyder også, at risikoen for urinvejsinfektioner aftager, og at du måske får mod på at genoptage sexlivet uden smerter.

Forskellige fugtgivende stikpiller og cremer kan købes uden recept. De indeholder f.eks. mandelolie, hyaluronsyre eller en gel baseret på vand eller silikone. Fælles for disse produkter er, at de giver kortvarig fugtighed, men de behandler ikke vaginal atrofi, der er årsagen til tørhed i skeden3. Læs mere om vaginal atrofi her.

Behandling med større mængder østrogen anvendes til at behandle gener ved overgangsalderen generelt. Oftest er her tale om tabletter, plaster, gel eller en vaginalring med en høj dosis af østrogen. Systemisk behandling er en mulighed, hvis du er stærkt generet af hedeture og kraftig sved om natten. Den systemiske behandling hjælper ikke altid mod tørhed i skeden, hvilket skyldes vaginal atrofi. Man kan i visse tilfælde kombinere systemisk og lokal hormonbehandling3. Læs mere om vaginal atrofi her.

Lokal østrogenbehandling er en måde at behandle symptomerne ved fx vaginal atrofi4. Læs mere om vaginal atrofi her.

Lokal østrogenbehandling fås som creme, stikpiller, skedetabletter eller en silikonering, som placeres i skeden. Typisk skal du gennemføre behandlingen dagligt i 2–4 uger, og derefter gå ned på to gange om ugen for at vedligeholde effekten. Hvis du stopper behandlingen med østrogen, kan slimhinderne igen blive tynde og sarte3.

Der er ingen begrænsning i behandlingsvarighed med lokal østrogenbehandling. 1 ud af 3 kvinder vil vælge lokal østrogenbehandling5. Placerer du østrogen direkte i skeden, øges blodgennemstrømningen til skedevæggen, så den bliver tykkere, mere smidig og fugtig. Surhedsgraden, altså skedens pH-værdi, bliver normaliseret, og risikoen for infektioner mindskes3

Generelt er bivirkningerne ved lokal østrogenbehandling milde, forbigående og ofte lokale (ubehag i skeden). Når man måler på mængden af østrogen i blodet før og efter lokal behandling i skeden, ses næsten ingen forskel. Det betyder, at der optages meget beskedne mængder østrogen fra skedevæggen til blodbanen. Hvis du har haft blodprop, brystkræft eller underlivskræft, bør du tale med en speciallæge, før du begynder på hormonbehandling3.

Gener i underlivet i forbindelse med overgangsalderen kan også behandles med laser. Det er endnu ikke så udbredt som anden behandling, men overordnet set fungerer laserbehandlingen ved at stimulere kollagenproduktionen i slimhinden i skeden6.

Bekymringer om brug af østrogen
Ved hormonbehandling skelner man mellem lokal- og systemisk behandling. Ved en lokal hormonbehandling (fx skedetablet, creme eller stikpiller) optages hormonet lokalt i kroppen. Når man måler på mængden af østrogen i blodet før og efter lokal behandling i skeden, ses næsten ingen forskel. Det betyder, at der optages meget beskedne mængder østrogen fra skedevæggen til blodbanen. Og generelt er bivirkningerne ved lokal hormonbehandling milde, forbigående og ofte lokale (ubehag i skeden)3.

Ved systemisk hormonbehandling (fx piller til oral indtagelse eller plaster) optages hormon i hele kroppen. Hos nogle kvinder kan systemisk hormonbehandling have en positiv effekt på fx hedeture. Behandlingen hjælper dog ikke altid mod gener i underlivet. Mængden af hormon, der optages i kroppen er højere ved systemisk hormonbehandling end ved lokal hormonbehandling3. Systemisk hormonbehandling med både østrogen og gestagen kan medføre en øget risiko for nogle typer kræft samt venøse blodpropper7.

Hvis du har haft en blodprop, brystkræft eller underlivskræft, bør du tale med en speciallæge, før du begynder på hormonbehandling3.

Tal med din læge om dine symptomer, så kan du være sikker på, at du får den rigtige behandling.

Referencer

Bliv klogere på gener og behandlingsmuligheder i overgangsalderen.

Se video

Kirsten Retsby på 57 år fortæller om hormonbehandling.

Se video

FAQ – svar på de typiske spørgsmål om overgangsalderen

Den kliniske betegnelse hedder klimakteriet og betegner perioden omkring den sidste menstruation (menopausen). Perioden kan strække sig over flere år1y.

Blødningsforstyrrelser, humørforandringer, hedeture og svedtendens. Med tiden kan der også komme knogleskørhed og tørre slimhinder21q.

Hormonforstyrrelser der skyldes overgangsalderen, kan medføre kraftig menstruationsblødning (menoragi). Muskelknuder og polypper kan også føre til øget og langvarig blødning – i nogle tilfælde også blødning mellem menstruationerne23a.

Først efter menopausen kan man være helt sikker på, at man ikke kan blive gravid. I overgangsalderen kan det dog stadig være muligt at blive gravid, men chancen for at graviditeten udvikler sig, er meget lille22c.

Menstruel migræne er anfald, som starter i forbindelse med menstruation. De menstruelle migræneanfald varer ofte længere end migræneanfald uden for menstruation. Kvinder med ren menstruel migræne må forvente, at anfaldene ophører ved overgangsalderen. Kvinder med menstruel relateret migræne kan fortsat få anfald efter overgangsalderen24a+b.

Behåring ændrer sig typisk med forandringer af hormonmængden i kroppen. Efter overgangsalderen får kvinden ændring i hormonbalancen, hvilket kan bidrage til ændring af behåring, der kan dreje sig om tyndere hårvækst på hovedet og øget behåring i ansigtet25a.

Skedekatar efter overgangsalderen kaldes også vulvovaginitis og skyldes, at østrogenniveauet falder. Typiske symptomer er tørre slimhinder og svie i skeden samt svie og smerter ved samleje og ved vandladning. Der kan også ses hyppige blærebetændelser og tendens til inkontinens. Ved meget tørre slimhinder kan der opstå revner26a+b.

Hormonbehandling i forbindelse med overgangsalder kan øge trombosetendens (trombofili), det vil sige øget risiko for at få en blodprop27a.

Er man under 45 år, betegnes menopausen som tidlig. Der er en vis sammenhæng mellem alder ved menopausen hos mødre og døtre, mens rygere typisk får menopause ca. 2 år tidligere end ikke-rygere21r. Menopausetidspunktet kan i vis grad forudsiges ved måling af ovariereserve med Antimüllersk hormon (AMH) sammenholdt med alder, rygning og BMI. Dette har kun relevans i forbindelse med fertilitetsbehandling21s.

Tynde kvinder får ofte flest overgangsaldergener1x.

Kvinder får i gennemsnit deres sidste menstruation omkring 52-årsalderen1z

Rygere får ofte flere gener relateret til overgangsalderen1a.

Referencer